1lollik i medierne

Mine lokalhistoriske projekter har haft bredere interesse i Danmark. Der har været skrevet en del artikler lokalt i Folketidende omhandlende mine lokalhistoriske interesser. Herunder kan du læse lidt om nogle større projekter, jeg har været involveret i på landsdækkende TV.

Holeby Anders W. Berthelsen

Ved du hvem du er - DR

Her forklarer jeg skuespiller Anders W. Berthelsen om Holeby, hvor hans oldefar i sin tid lavede forretninger i TV-programmet: Ved du hvem du er?

Da DR's researcher undersøgte Anders baggrund, fandt de ud af, at hans oldefar der i en periode boede ved Rødby, var kommet i kløerne på min oldefar, købmand Rasmus Nielsen. De lavede forretninger sammen, faktisk tabte Anders oldefar en masse penge til min oldefar. Min gennemgang af historien satte en del ting på plads for Anders om hans oldefar.

Wolsingsagen Politimuseet

Station 2 - kriminalmagasin - TV2

Redaktionen bag Station 2, TV2, havde fået den ide, at de ville bringe et par ældre uopklarede kriminalsager i TV. Valget faldt bla. på Wolsingsagen.

Researcherne på TV-programmet Station 2 kontaktede Sydlollands arkiv i Rødby, da de ønskede at vide mere om sagen. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg ville deltage i et interview på Politimuseet i København. På museet havde man fået indleveret effekterne fra sagen, der på mystisk vis var dukket op bag en væg på den daværende politistation i Maribo i forbindelse med renovering. Det var spændende at se effekterne og fortælle om sagen. Udsendelsen blev sendt i februar 2014.