Mine interesser
Handicaphistorie
I 1987 blev jeg ansat på Eriksholm der er høreapparatproducenten Oticons forskningscenter. Efter få års ansættelse fik jeg ansvaret for Eriksholm Samlingen, en privat høreapparatsamling samt et arkiv. Jeg har i mere end 30 år arbejdet med hørenedsættelse og høreapparater. I mit arbejde har jeg mødt mennesker med hørenedsættelse og høreproblemer. I 2007 blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Historisk Selskab for Handicap og Samfund.
Firmahistorie
Min historiske interesse har betydet, at jeg også har involveret mig i firmahistorie. Det er særligt Oticons mere end 100 års historie, som har haft min interesse. Familien Demant der oprindeligt stod bag Oticon, har også i de senere år haft min interesse. Eriksholm der huser Oticons forskningscenter har også en spændende historie som interesserer mig.
Geocaching
Min helt store interesse er geocaching. Geocaching omtales ofte som moderne skattejagt, hvor man ved hjælp af en GPS eller en smartphone kan finde skatte gemt i byen eller naturen. Der findes mange forskellige discipliner eller retninger indenfor Geocaching. Hvis man er udemenneske og sætter pris på naturen, kan lide at rode med teknik og sætter pris på at møde en masse forskellige passionerede mennesker er geocaching måske også noget for dig.